Afgørelse

Høringssvar om Banedanmarks præklusive frist for RDS-registreringer

16-12-2025

Jernbanenævnet har afgivet høringssvar vedrørende Banedanmarks forslag om indførelse af en automatisk og præklusiv frist for låsning af RDS-registreringer. Nævnet fandt, at den foreslåede ordning indebærer risiko for, at jernbanevirksomheder afskæres fra realitetsbehandling og uafhængig prøvelse af potentielt fejlagtige registreringer, selv om disse har væsentlige økonomiske og kontraktuelle konsekvenser. På den baggrund udtalte Jernbanenævnet, at bestemmelsen er uforenelig med direktivets krav om saglige og korrekte registreringer samt effektiv tvistløsning og derfor ikke kan udstedes i den foreslåede form.