Opgaver

Jernbanenævnet som klageinstans

Jernbanenævnet varetager klagefunktioner på jernbaneområdet jf. jernbanelovens § 103, stk. 1.

Jernbanenævnets beføjelser

Nævnet er uafhængigt og er ikke undergivet instruktionsbeføjelse fra transportministeren, jf. jernbanelovens § 103, stk. 2, 1. pkt.
 
Nævnet er endvidere uafhængigt af enhver jernbanevirksomhed, infrastrukturforvalter, ansøger og ethvert afgiftsorgan, samt funktionelt uafhængigt af enhver kompetent myndighed, der tager sig af tildelingen af en kontrakt om offentlig tjeneste, jf. jernbanelovens § 103, stk. 2, 2. pkt.

Afgørelseskompetence

Jernbanenævnet kan kun træffe afgørelser i sin egenskab af administrativ klageinstans i det omfang, der foreligger særlig lovhjemmel hertil.
 
Nævnet behandler blandt andet klager over afgørelser og beslutninger, der er truffet i medfør af jernbanelovens §§ 4-8, §§ 17-18 og § 21 og regler fastsat i medfør heraf, eller når der i henhold til lov er fastsat regler om klageadgang til Jernbanenævnet.

Transportministeren fastsætter i øvrigt regler om, at afgørelser og beslutninger kan påklages til Jernbanenævnet, jf. jernbaneloven § 113, stk. 4.

I overensstemmelse med denne bestemmelse fremgår af flere bekendtgørelser, at en række forskellige myndighedsafgørelser på jernbaneområdet kan påklages til Jernbanenævnet.

Ligeledes kan en række beslutninger truffet af eksempelvis private servicefacilitetsforvaltere påklages til Jernbanenævnet.

Retsgrundlaget for Jernbanenævnets afgørelser er jernbanelovens regler og bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, samt den relevante EU-retlige regulering, som de danske regler på jernbaneområdet i vidt omfang berøres af.

I det omfang den særlige regulering på jernbaneområdet ikke fastsætter andet, træffes Jernbanenævnets afgørelser i øvrigt efter de i dansk ret gældende almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger. Afgørelser og beslutninger, der kan påklages til Jernbanenævnet, kan ikke først påklages til anden administrativ myndighed.

Afgørelser og beslutninger truffet af Jernbanenævnet kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Søgsmål til prøvelse af Jernbanenævnets afgørelser, skal indbringes for domstolene, senest 8 uger efter at afgørelsen eller beslutningen er kommet frem til klageren. Finder indbringelse for domstolene ikke sted inden for fristen, er den pågældende afgørelse eller beslutning endelig.

Nævnet kan påbyde jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger, som har betydning for Jernbanenævnets virksomhed jf. jernbanelovens § 105.

Jernbanenævnet kan desuden pålægge ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at udlevere oplysninger inden for den frist, som nævnet har givet, eller undlader at efterkomme en afgørelse truffet af Jernbanenævnet som led i dets udførelse af de klage- og tilsynsfunktioner som nævnet varetager, jf. Jernbanelovens § 107, stk. 1, nr. 1 og 2.

Klageberettigede kan finde vejledning til klage i Jernbanenævnets klagevejledning.

Klagebehandling

Jernbanenævnet træffer afgørelser i klagesager indenfor jernbaneområdet.

Jernbanenævnet træffer afgørelser i klagesager vedrørende blandt andet:

• Klager over afgørelser og beslutninger, der er truffet i medfør af jernbanelovens §§ 4-8, §§ 17-18 og § 21 og regler fastsat i medfør heraf, eller når der i henhold til lov er fastsat regler om klageadgang til Jernbanenævnet
• Klager vedrørende adgang til servicefaciliteter og jernbanerelaterede serviceydelser
• Klager vedrørende de dele af jernbanepassagerrettighedsforordningen, der falder udenfor Ankenævnet for Bus, Tog og Metros afgørelseskompetence
• Klager vedrørende art. 5, stk. 6.6a i PSO-forordningen (forordning 1370/2007)
• Klager vedrørende godskorridorforordningen
• Klager over afgørelser og beslutninger, der er truffet i medfør af Bekendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser, og Bekendtgørelsen om infrastrukturforvalteres uafhængighed og uvildighed. 

Jernbanenævnet behandler ikke klager vedrørende civilretslige tvister i tilknytning til jernbanepassagerrettighedsforordningen. Disse klager skal rettes til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

Jernbanenævnet som tilsynsmyndighed

Jernbanenævnet varetager tilsynsfunktioner på jernbaneområdet jf. jernbanelovens § 103, stk. 1.

Jernbanenævnet overvåger konkurrencesituationen på markederne for jernbanetransportydelser, herunder markedet for jernbanegodstransport, med henblik på at undgå en uhensigtsmæssig udvikling på disse markeder, jf. jernbanelovens § 103, stk. 3.

Jernbanenævnet fører herunder tilsyn med overholdelsen af direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles jernbaneområde samt reglerne til gennemførelse heraf.

Nævnet er ligeledes tilsynsmyndighed i henhold til jernbanepassagerrettighedsforordningen og fører tilsyn med en række andre forordninger, jernbanegodsforordningen, Kommissionens gennemførelsesforordning om nye jernbanepassagerruter, Kommissionens gennemførelsesforordning om beregning af omkostninger, Kommissionens gennemførelsesforordning om udstedelse af licenser samt Kommissionens gennemførelsesforordning om krav til ansøgere om jernbaneinfrastrukturkapacitet.

Nævnet kan som led i sin virksomhed påbyde jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere og andre virksomheder på jernbaneområdet at give de oplysninger, som har betydning for Jernbanenævnets virksomhed,jf. jernbanelovens § 105.

 I denne forbindelse kan nævnet pålægge ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at udlevere oplysninger som anmodet om af nævnet inden for den frist, som Jernbanenævnet har givet, jf. jernbanelovens § 107, stk. 1, nr. 1.

Tilsynsforpligtelsen indebærer, at Jernbanenævnet kan afgive en vejledende udtalelse, der indeholder nævnets retsopfattelse, og samtidig foreholde den forpligtede (f.eks. infrastrukturforvalteren), hvad denne efter Jernbanenævnets opfattelse på grundlag af gældende ret har pligt til at gøre.

Revisioner

Jernbanenævnet kan gennemføre revisioner eller iværksætte eksterne revisioner hos infrastrukturforvaltere, forvaltere af servicefaciliteter og jernbanevirksomheder for at kontrollere, om reglerne om adskillelse af regnskaber i direktiv 2012/34/EU om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, er overholdt.

Jernbanenævnet skal desuden gennemføre revisioner eller iværksætte eksterne revisioner i forhold til jernbanevirksomheder med kontrakt om offentlig tjeneste, som ikke er tildelt efter udbud.

Internationalt samarbejde

I henhold til gældende jernbanelovgivning samarbejder Jernbanenævnet med tilsvarende tilsynsorganer indenfor EU området omkring principper, praksis og beslutningstagning.

Som led i Jernbanenævnets internationale aktiviteter indgår nævnet blandt andet i et netværk af tilsvarende tilsynsorganer (IRG-Rail), EU-Kommissionens gruppe National Enforcement Bodies (NEB) og EU-Kommissionens European Network of Rail Regulatory Bodies (ENRRB).

EU-kommissionen

Jernbanenævnet indgår i EU-kommissionens European Network of Rail Regulatory Bodies (ENRRB) og i EU-kommissionens gruppe National Enforcement Bodies (NEB).

Jernbanenævnet samarbejder med EU-kommissionen (DG MOVE) blandt andet om afrapportering af nævnets arbejde, herunder om klage- og tilsynssager, oplysninger om markedsudvikling og udarbejdelse af lovstof m.v.

Jernbaneområdet hører under Directorate-General for Mobility and Transport.

IRG-Rail

Jernbanenævnet indgår i arbejdsgrupper og beslutningsorganer under IRG-Rail, som er en sammenslutning af tilsvarende tilsynsorganer fra Europa.

Jernbanenævnet er medlem af Independent Regulators’ Group – Rail (IRG-Rail). Gruppen består af tilsvarende tilsynsorganer fra en lang række europæiske lande.

Gruppen arbejder for udbredelsen af medlemmernes fælles interesser inden for det internationale marked for jernbane. Læs mere om IRG-Rail her, hvor du også kan hente forskellige arbejdspapirer, best practice dokumentation m.v. produceret af gruppen. Se blandt andet Plenary Assembly og Public Documents.

Der er flere arbejdsgrupper under IRG-Rail. Jernbanenævnet indgår i dem alle.

Høring af brugerne

Formålet med høringerne er at give branchen mulighed for at fremsætte deres synspunkter om de emner, der er omfattet af Jernbanenævnets tilsynsvirksomhed. Derved opnår nævnet et bedre grundlag for at udøve sin tilsynsvirksomhed.

Jernbanenævnets sekretariat gennemfører hvert andet år høringer af repræsentanter for brugerne og udbyderne (aktørerne) af gods- og passagertransport på jernbane. Kravet om, at Jernbanenævnet skal foretage høringerne udspringer af EU's ønske om blandt andet at skabe effektive, velfungerende og ikke-diskriminerende jernbanemarkeder. Kravet er formuleret i artikel 56 (7) i direktiv 2012/34/EU og er gennemført i national lovgivning ved bekendtgørelse om Jernbanenævnet § 20.

Formålet med høringerne er at give aktørerne mulighed for at give udtryk for deres synspunkter, eksempelvis hvis nogen oplever forskelsbehandling, ulovlige forhold eller andet, hvorefter Jernbanenævnet som tilsynsmyndighed har mulighed for at sætte ind og påse at gældende regler overholdes.

Høringerne foregår ved brug af elektroniske spørgeskemaer som sendes ud til aktørerne fx operatører og brugere. Besvarelserne anonymiseres og sammenfattes af Jernbanenævnets sekretariat i et notat som beskrives i årsberetningen.